Vucinas våbenskjold
Du er slem, du er tørstig og påmasende.
Du kaster mig ud i en nådesløs tilstand,
fortvivlelse. Betingelsesløst, siger du,
skal jeg holde af.
Du kan sagtens, Kærlighed, du har din blindhed,
evigt, som dagen.
fortæl mig lige din hemmelighed,
tag som gengæld min skønhed, bevægelighed.
Hvordan elsker man en idiot, Kærlighed?
Når dette øjeblik tager tøjet af er det
blot et øjeblik,
som vi vasker, glatter, polerer.
Når vi forsvinder fra øjeblikket er der
et dét tilbage, grusomt, alene, frataget alle rettigheder,
så bliver vi sandheden selv, overalt.
Kommer vi udenom geometriens mål er
oceanerne en sort masse og en hvid mark,
samtidig.
I håbets symmetri.
Kærligheden slår mig hårdt, med sin ømhed, med sin styrke
Den smelter mit guld, træder på min hverdag, på mit kød, på min skygge
© 2001 De enkelte bidragydere
Forlaget Attika
ISBN 87-7528-425-1