Mit chiffontørklæde

mens jeg venter forsvinder din sang

mens jeg venter glider mennesker forbi mine solbriller

ti tusinde fremmede vener slår sekunder ihjel

mens jeg venter har to centimeter af Langelands fødder overgivet sig til havets graviditeter

til varme retter i det underjordiske kejserdømme

og intet menneske har kastet en tanke ned i havet.

mens vi maler vores drømme

og længes efter forårets første tegn

er der en sporvogn et sted i Prag, Lissabon eller Sarajevo

en sporvogn der kører rundt om vores opmærksomhed

fremtidige fornøjelser og rifter i vores kommende forhold

rundt om månens menstruationer.

mens jeg venter på et kursus i personlig udvikling og større selvtillid,

har du nået livets niende trin

mens jeg tager min bluse af og viser min nye underkjole

til min kæreste, min mand

skriver du et afskedsbrev

til din kæreste, din kone

mens jeg sover vejer du din utålmodighed

mens du leger med bobler i dit nye badekar

   fanger du endelig min kode

fornemmer mine lakerede negle, mit chiffontørklæde, mærker min tilstedeværelse og min udødelighed, mens jeg sender dig en kontrakt på vores symbiose er

du

på vej til samme tog, samme kupé, samme sæde, samme håndbevægelse som

jeg