Forfatter, journalist, foredragsholder og performer
Vucinas våbenskjold
København, mellem klokken 7 og 8
Himlen var grå og trykkende mandag den 3. december 2007. I Radioavisen klokken 7 sagde de at Københavns ældste træ, hestekastanien ved indgangen til Den Tysk Reformerte Kirke i Gothersgade, skulle fældes samme morgen. Hestekastanien var 250 år gammel. Den havde en høj stamme, gråbrun bark, en hvælvet krone, store blade og hvide forårsblomster i toppen.
Men nu var den så svagelig, mente kirkens to menigheder, at den udgjorde en fare for trafikken, især fodgængerne. Derfor havde menighederne besluttet at få fjernet træet, og de fik tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen, selv om træet var fredet. Til gengæld skulle de plante en aflægger af hestekastanien samme sted.
Engang fandtes der hverken kirke eller træ på stedet, kun græs og ukrudt. Men i 1689 fik den lille menighed af tyske og hollandske reformerte, sammen med franske huguenotter, der flygtede fra Frankrig, deres egen kirke, takket være Christian den 5.s kone, dronning Charlotte Amalie, født prinsesse af Hessen-Kassel. Da hun som 17-årig giftede sig med den danske kronprins, fik hun lov til at udøve sin reformerte religion, der ellers på det tidspunkt var forbudt i Danmark.
Og i 1760 fik kirken sit træ. Ligesom de andre hestekastanietræer der blev hentet fra Lilleasien, Grækenland og Albanien og plantet i Frederikstadens dyrehaver og parker, for at give foder til hjorte og andre vilde dyr. Bønderne samlede kastanierne, der er fulde af stivelse, og gav dem til deres køer og heste. Og tusindvis af fugle, som byggede rede, fandt et tilflugtssted i træets krone, sammen med egern, solsorte, edderkopper og sommerfugle.
Alligevel skulle træet fjernes. Men hvad menighederne ikke vidste var, at træet for nogle dage siden, da blæsten stod på, hviskede en historie til et lille træ, der skjulte sig i kirkens baghave. Glad blev hestekastanien og åndede lettet op. Nu kunne alle, der kom forbi, høre historien:
Da jeg ankom til staden, hørte jeg Frederik den 5., kongen af Danmark-Norge, tale dansk, som var usædvanligt på den tid. Og kongen smilede, da han gik forbi mig, sammen med en delegation, og talte om sit valgsprog, Prudentia et Constantia - Klogskab og bestandighed. Der var gode tider. Handelen blomstrede, industrien spirede med et krudtværk og et kanonstøberi, og Kunstakademi-
et blev stiftet. Men Rådhusarresten husede stadig en broget skare: "mand og qvinfolk, civile og militaire, fornemme og gemene, besmittede og ubesmittede, tyve, spitzbube, galne, beskjænkede". Kongen sendte en ekspedition på seks mænd til det ukendte, men, efter sigende, lykkelige Arabien: en naturvidenskabsmand, en filolog, en læge, en tegner, en oppasser og en kartograf, senere ekspeditionens kassemester og eneste overlevende, Carsten Niebuhr. Men Frederik den 5. døde, kun 42 år gammel. Han efterlod både ægte børn og børn uden for ægteskab.
I 1902 måtte kong Christian den 9., hvis valgsprog var Med Gud for Ære og Ret, overgive regeringsmagten til bondepartiet Venstre. Samme år tog Knud Rasmussen til Grønland med sin Litterære Grønlandsekspedition og smilede, da han gik forbi mig. Samme år hørte jeg verdens første elektriske tårnur fra København Rådhus og Carl Nielsens Saul og David uropført af komponisten selv. Samtidig holdt jeg øje med kronjuvelerne hos min genbo, Rosenborg Slot.
I 1933 blev jeg, af sikkerhedsmæssige årsager, sagde menighederne, plomberet med cement, efter at min krone var blevet skåret af. Men senere voksede den ud igen. Det år red kong Christian den 10., hvis valgsprog var Min Gud Mit Land, Min Ære, ofte forbi på sin hest. En dag kiggede han op på mig og smilede - hans søn Knud var blevet gift med prinsesse Caroline Mathilde. Hun var datter af kongens yngste bror. Det år mærkede jeg en mørk tid komme, men jeg kunne ikke hviske det til nogen, da det ikke blæste så meget. Nu har vinden været flittig og hjulpet mig med, at min historie når frem. Og jeg smiler. Og nu er klokken 8. Jeg vil sove, før Rådhusklokkerne ringer 9, og håndværkerne kommer med kraner og save.
Dansk-Svensk Forfatterselskab
© 2009
ISBN 87-89208-10-2