Vucinas våbenskjold
ET LÅN
Jeg har lånt din sjæl
men du får den igen
i morgen, klokken ni
når ilden i mig
kvæler dine arme omkring min talje
PÅ DYNEN
Du ligger på mine lunger,
en slange med hede blikke
venter på din mund på mine bryster,
to kaffekopper.
Visnet er mit hjerte af bare ønske,
ingen vindpust til at bringe det onde øje,
kun den sorte madonna har syv kjoler på,
du skal kun tage én af Nu.
Et æble bliver kastet i ilden,
påfuglen får sine smykker på dynen,
før morgenmaden.
SPÆR RET
ro
sen
er
ban
ge
for
din
ha
ve
kær
lig
hed
en
sov
er
ved
din
dør
TIDEN
Tiden,
som et billede
våger over os
når vi har glemt at elske
Tiden
husker os
da vi var grådige, begærlige
Tiden græder med os i mørke
og griner af vores løgne
Tiden har set os helt nøgne
Tiden vil i seng med os alligevel
© 1990
Forlaget Attika
ISBN 87-7528-174-0
Kalejdoskopet, P1 12.3.1990
Uddrag af interview med Narcisa Vucina i forbindelse med udgivelse af digtsamlingen "Mine skuldre er nøgne uden dine hænder"
Interviewer Poul Grønhøj